Pürschjagter
De af foreningens medlemmer, der har interesse i riffeljagt, kan leje pürschjagterne
i Kragsø Plantage i tidsrummet fra den 16. maj til 15. juli. Pürschjagten
lejes for 14 dage af gangen. Jagtlejen for én periode er 500 kr. Der kan kun lejes
1 periode af gangen, derefter kommer man bagerst i køen igen. Lejen omfatter
afskydning af 1 buk. Når bukken er skudt er jagten forbi og det er uanset hvornår
i lejeperioden bukken er nedlagt. Bukken afregnes med en fast pris på 300 kr.
Jagten er opdelt i flg. perioder 16.-30. maj, 31. maj-14. juni, 15.-29. juni
og 30. juni-15. juli. Jagtlejen betales forud. Kvittering for jagtleje medbringes
under jagten. For at få en jagt skal man tilmelde sig på e-mail: aage_st@yahoo.
dk eller på tlf. 22 87 98 95.
Alle der er tilmeldt d.30. april vil blive betragtet som tilmeldt samme dag.
Er der flere som ønsker samme periode, vil der blive trukket lod efter træningsskydningen
onsdag d. 1. maj kl. 21.00 på skydebanen, Bækkegårdsvej 40D.
Hvis der stadig er ledige perioder, vil disse blive forsøgt udlejet til alle interesserede
også ikke medlemmer af Sparkær-Mønsted jagtforening. Udlejningen sker
efter først til mølle princip.